Når den østrigske millionarving Marlene Engelhorn bruger borgersamlinger som metode til at uddele fondsmidler, sætter hun samtidig spot på fondenes unikke potentiale i en accelererende demokratikrise. Det bør kalde på selvrefleksion i de danske fonde, skriver Johan Galster.
På global skala er verdens demokratier ifølge svenske V-Dem Institute i frit fald. Vi er tilbage på et niveau fra før murens fald. 72 procent af verdens borgere lever i dag i autokratier, og OECD’s seneste måling viser, at kun 41,4 procent af borgerne i de eksisterede demokratier har tillid til deres regeringer, og kun 30,2 procent oplever, at systemet tillader borgerne at have mulighed for indflydelse på samfundets udvikling. Danmark ligger i målingen lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med, og bliver overgået af Sydkorea.
Demokrati som styreform og livsform er udfordret. Herhjemme bløder de store bærende partier medlemmer – med et fald fra godt 20 procent af befolkningen i 1960 til godt to procent i dag.
Samme tendens gælder vores demokrati som livsform – i fagforeninger, de store bærende civilsamfundsorganisationer og i de fritids- og organiserede fællesskaber, som danskerne engang var bredt og repræsentativt en aktiv del af.
Genskab tilliden til systemet
De engang store diverse rum for samfundets demokratiske samtaler og fællesskaber skrumper. Det efterlader rum for polarising, disintegration og ekkokamrene med det resultat, at mistilliden vokser mellem system og borgere.
Uden aktive og levende demokratiske rum på tværs af borgerne mister samfundet sin fornyelseskraft, fordi dem, der skal tage beslutninger får ringere beslutningsgrundlag, og dem, der skal leve forandringerne ikke oplever at være medejere af beslutningerne. At genskabe tilliden til demokratiet både som styreform og livsform bliver i de kommende år er en vital opgave for samfundets kerneaktører – herunder selvsagt de filantropiske fonde.
Når den progressive østrigske millionarving Marlene Engelhorn sætter en gruppe udvalgte borgere i centrum for hendes egen fonds virke, så demonstrerer hun en afgørende pointe. For hverken borgerne eller metoden er tilfældigt valgt.
Hun vælger en borgersamling til at sikre repræsentation og demokratisk fornyelse i et fondsregi. Samtidigt sætter hun spørgsmålstegn ved, om de, der klassisk er udpeget til at forvalte samfundets magt og privilegier, er i stand til at tage vare på dette fælles bedste – uden en reel repræsentativ tilstedeværelse og demokratisk kontrol i beslutningsrummene.
Deliberativ metode kan forny fondene
Engelhorns fond bygger på den deliberative metode, hvor en gruppe repræsentativt udvalgte borgere er lodtrukket på baggrund af parametre som køn, alder, uddannelse og bopæl og skal granske en given udfordring med hjælp fra tilknyttede eksperter og bidrage til anbefalinger til fælles beslutninger.
“At genskabe tilliden til demokratiet både som styreform og livsform bliver i de kommende år en vital opgave for samfundets kerneaktører – herunder de filantropiske fonde.”
Johan Galster
Demokratirådgiver og partner, WeDoDemocracy
Tilgangen tager afsæt i det oprindelige athenske demokrati, hvor alle borgere på skift var på lodtrækning til samfundets betydningsfulde beslutningsorganer.
Metoden er i dag moderniseret, stratificeret og valideret på baggrund af over 600 gennemførte borgersamlinger og heraf følgeforskning, på tværs af OECDs lande de seneste 30 år.
Metoden benyttes i dag i Europa-Parlamentet og blandt andet i det franske, irske, belgiske, skotske og tyske parlament, samt i et utal af kommuner, hvor storbyer som Paris, Bruxelles og København i disse år institutionaliser borgersamlinger i deres virke. I Danmark er der på bare fem år gennemført 20 borgersamlinger og borgerting. Senest har Samfundsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet benyttet metoden med succes.
På tværs af erfaringer og evalueringer viser borgersamlinger, at medlemmer i samspil med eksperter og interessenter udkommer med meget afbalancerede, ansvarlige, langsigtede og modige anbefalinger, der tager vare på en fælles samfundsnytte. Samtidigt giver metoden beslutningstagere et bedre og mere nuanceret beslutningsgrundlag, legitimitet og implementeringskraft.
Fondenes demokratiske forpligtelse
Fondene er som udgangspunkt betroet det helt særlig hverv at forvalte midler til gavn for samfundet. Derfor tak til Marlene Engelhorn for at understrege, at fonde har den bundne opgave at sikre rum for demokratiske samtaler med samfundet.
“Uanset hvor radikalt det på afstand må se ud, når Engelhorn bringer borgerne ind i hjertet af fondens virke, så er det ret beset en evidensbaseret metode, som vi ved virker og sikrer bedre løsninger.”
Herhjemme går fonde også nye veje for at bringe flere med omkring bordet. Fordi løsninger ganske enkelt bliver bedre, og effekten af investeringerne bliver større.
Deliberative metoder som borgersamlinger og borgerbudgettering må også herhjemme være oplagte at besøge for de filantropiske fonde. Samt være anledning til at give fondenes governance-model et demokratisk serviceeftersyn: Spejler fondene samfundets bredde i deres beslutningsorganer, forenings- eller medlemsdemokrati, bestyrelse eller repræsentantskab?
Danske fonde kan på tværs af udsigtsposter, filantropiske virke og fundatser vælge at understøtte demokratiets kritiske infrastruktur som en fælles raison d’être, hvis man vælger at investere i demokratisk fornyelse, de liberale frihedsværdier og styrkelsen af samfundskontrakten.