Vi fortsætter som uafhængige og professionelle ekspertrådgivere med fokus på demokratisk fornyelse og arbejde for et mere bæredygtigt demokrati, hvor flere borgere får mere indflydelse på eget liv og det samfund, som de er en del af. Med registereringen forpligter vi os på det samfundsgavnlige formål, i måden vi arbejder på og geninvesterer vores overskud i den demokratiske dagsorden.
Det er den rigtige vej for os! Vi har fra start gerne ville vise, at man som privat virksomhed kan arbejde for en tydelig samfundsdemokratisk dagsorden. Det bor i vores DNA, når vi driver demokratiprocesser og har stifter et sted som Demokrati Garage.
Vi håber at registreringen som socialøkonomiske selskab kan bidrage til nye typer af samarbejder og demokratiprojekter, særligt i styrkelsen af samarbejder med andre demokratiaktører, organisationer og fonde, der som os er optaget af demokratiets fremtid. Vi kigger ind i en fremtid med stadig større demokratiske konflikter og svære samfundssamtaler, hvor vi som uafhængige rådgivere kan påvise, at vi vores projekter altid arbejde på demokratiets side – også økonomisk.
Vores vedtægter har fra starten været formålsdrevet med et fokus på at udvikle og fremme det levende og deltagelsesbaserede demokrati. Vi synes vi er godt på vej! I dag har We Do Democracy drevet mere end 200 deltagelses- og demokratiprocesser for private og offentlige kunder i Danmark og resten af verden. Vi gennemført snart 20 borgersamlinger og borgerting i Danmark, der bygger på OECDs principper. Og har i samarbejde med Analyse & Tal investeret i at opbygge det første mødested for innovation af demokratiet i form af Demokrati Garage i Nordvest.
Vi glæder os til det hele og ræk ud, hvis du er nysgerrig på mere!