Case
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
Baggrund
Projektet udspringer af den landsdækkende kampagne ”Uddannelse for Fremtiden”, hvor 12 ungdoms- og studenterorganisationer gik sammen med et ønske om et stærkere bæredygtighedsfokus på tværs af hele uddannelsessektoren. På den baggrund igangsatte Børne- og Undervisningsministeren første fase af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, som Verdens Bedste Nyheder driver som et sekretariat med We Do Democracy som faciliteringspartner.
Opgave
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling har i første fase på tværs af hele uddannelsessektoren identificeret barrierer og muligheder for at arbejde med uddannelse i bæredygtig udvikling som en integreret del af alle børn og voksnes uddannelsesforløb. Resultaterne blev i september 2022 overleveret til Børne- og Undervisningsministeren. Derfor er en bred skare af organisationer gået sammen om at arbejde med det spørgsmål over tre konferencer i 2022 og vil årene fremover tage afsæt i udviklingsforløbets resultater.
Løsning
We Do Democracy stod for at designe og facilitere partnerskabernes arbejde på de tre konferencer i 2022. Her faciliterede We Do Democracy en kick-off konference, hvor partnerskaberne mødtes og skabt en fælles vision og plan for deres arbejde. Dernæst en midtvejskonference, hvor de barrierer og muligheder, partnerskaberne havde identificeret, blev testet overfor ordførere fra folketingets partier. Endelig samlede partnerskabernes bidrag til et fælles sæt anbefalinger, der blev overdraget til ministeren i september 2022.
Resultater
- Etablere et historisk, tværsektor samarbejde på uddannelsesområdet, og dermed taget et stort fælles skridt mod en bæredygtig uddannelsessektor.
- Skabe overblik og indsigt i de eksisterende styrker og muligheder inden for bæredygtighed, som uddannelsessektoren allerede har, samt de barrierer, der hindrer uddannelse for bæredygtig udvikling i dag.
- Præsentere fælles anbefalinger til børne- og undervisningsministeren for at styrke uddannelse for bæredygtig udvikling i fremtiden.
Læs partnerskabernes anbefalinger