Case

Københavnernes Klimaborgerting

Hvordan kan Københavns Kommune hjælpe deres borgere med at sænke deres CO2-udledning? En repræsentativt udvalgt gruppe af kommunens borgere samles nu i et klimaborgerting, der over de næste tre år skal komme med deres anbefalinger til, hvordan København bliver en CO2-neutral kommune.

Baggrund

Som en del af Københavns Kommunes Klimaplan 2035, som træder i kraft fra 2026, har Teknik- og Miljøforvaltningen valgt at igangsætte en borgerinddragelsesproces, der skal give et bredere indblik i, hvordan københavnerne forestiller sig det gode københavnerliv med langt mindre CO2-udledning. I første omgang skal klimaborgertinget undersøge, hvordan Københavns Kommune kan hjælpe kommunens borgere i gang med den bæredygtige omstilling i deres eget hverdagsliv.

Opgave

Københavnernes Klimaborgerting har i første omgang til opgave at besvare følgende kerneopgave: ”Hvordan ser det gode københavnerliv ud med en langt mindre udledning af drivhusgasser fra forbruget af bl.a. mad, bolig og transport, og hvordan når vi bedst derhen sammen?”. Over seks møder skal borgerne i samarbejde udarbejde anbefalinger, som svarer på kerneopgaven og overlevere dem til borgerrepræsentationen, som skal behandle anbefalingerne.

Løsning

We Do Democracy står bag design og faciliteringen af borgertinget. Herunder er den vigtigste opgave at sikre en god arbejdsproces for borgertinget, hvor der gives den nødvendige baggrundsinformation og vilkår, for at borgertingets medlemmer kan nå i mål med anbefalingerne.

Resultater

Anbefalingerne fra Københavnernes Klimaborgerting er endnu ikke færdige, men de kommer på siden så snart de er klar. Følg med på vores sociale medier, hvor der løbende vil være opdateringer, eller læs mere på klimaborgertingets hjemmeside.

Vil du
vide mere?

Zakia Elvang

Zakia Elvang

Partner og demokratirådgiver