Case
Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Baggrund
Der skal gennemgribende ændringer og en grundlæggende ny vision for fremtiden, hvis vi skal omlægge vores forbrug i en bæredygtig retning. De tre byråd og to regionsråd, der tilsammen dækker over 3 millioner danskere, har derfor bedt borgersamlingen om hjælp til at komme med anbefalinger til, hvordan vi sammen skal opnå en bæredygtig fremtid.
Opgave
Borgersamlingen blev stillet et kernespørgsmål af de tre kommuner og to regioner: ”Vi har brug for din hjælp til at forestille os en fremtid med bæredygtigt forbrug i Danmark.” We Do Democracy var rådgivere og facilitatorer på hele processen, og var derfor både med i de indlende drøftelser, men også i designet og faciliteringen af selve borgersamlingen.
Løsning
We Do Democracy var leadfacilitator og uafhængigt sekretariat for borgersamlingen. I samarbejde med de fem organisationer etablerede vi et stærkt politisk mandat i hver organisation, udarbejdede kernespørgsmålet og designede og faciliterede processen for borgersamlingen. På den måde kunne vi garantere borgersamlingens uafhængighed.
Resultater
- 40.000 borgere i alderen 16 til 99+ fra Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Frederiksberg, Rudersdal og Vejle Kommune blev inviteret. 650 ønskede at deltage i processen. 66 borgere blev rekrutteret på baggrund af udvælgelseskriterierne: alder, køn, uddannelsesniveau og bopæl. Borgersamlingen var repræsentativ for Danmark.
- Ved borgersamlingens afslutning var 44 medlemmer aktive.
- Borgersamlingen har præsenteret deres anbefalinger ved to lanceringsevents i hhv. Vejle og Rudersdal i foråret 2023.
- Borgersamlingen har udarbejdet 13 overordnede anbefalinger, og over 70 konkrete anbefalinger. Læs dem her
- Borgersamlingen har lavet en visionær lydrejse baseret på deres anbefalinger, den kan du høre her
- En proces om at starte pilotprojekter og drøftelser af implementeringen af anbefalingerne, går nu i gang i de fem organisationer.