1. august 2024

Borgersamling skal finde balancerne i den svære klimatilpasning til fremtidens vejr

We Do Democracy skal i et unikt samarbejde mellem forsyningsvirksomheden Novafos og Egedal Kommune gennemføre en borgersamling med fokus på klimatilpasning og fremtidens forsyning.

Fakta

We Do Democracy skal i et unikt samarbejde mellem forsyningsvirksomheden Novafos og Egedal Kommune gennemføre en borgersamling med fokus klimatilpasning, hvor en repræsentativ gruppe af borgerne i Egedal skal være politikernes nærmeste rådgivere og finde balancerne i hvordan alle parter i kommunen bedst muligt omstiller sig til fremtidens vand.

Den grønne omstilling og tilpasning af vores samfund til fremtidens energiforsyning, vandforsyning og stadig mere ekstremt vejr er afhængig af borgernes accept. Uden borgernes deltagelse i løsningerne vil vi ikke alene opleve stadig større modstand mod de konkrete omstillingsprojekter, men løsningerne kan også blive dårligere. Uden borgernes hverdagsekspertviden og evne til at se på tværs af sektorer og behov.

Klimatilpasningen af Egedal har i flere år udgjort en kilde til en intens og til tider ophedet debat. For hvordan finder man balancerne mellem de mange hensyn? Ved lanceringsmødet af ”Egedal borgersamling – sammen om fremtidens vand” i juni 2024 havde 400 borgere tilmeldt sig. Ved igangsætningen af borgersamlingen i efteråret 2024 og foråret 2025 vil alle borgere over 16 år i Egedal blive inviteret til at deltage og 36 borgere til blive udtrukket, så de afspejler Egedal i køn, alder, uddannelse og bopæl. Deltagerne vil blive bedt om at finde balancerne, når kommunen omstiller og tilpasser Egedal til gavn for mennesker, natur og miljø. We Do Democracy skal være borgersamlingens uafhængige tredjepartssekretariat og sikre at processen lever op til OECDs deliberative principper for god borgerinddragelse.

Følg med i borgersamlingen her, hos Novafos