Zakia Elvang var keynote på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg og Danske Kommuner samler op på topmødet med en artikel om Zakia Elvang, der indtog fredagen i Aalborg. Der sættes fokus på demokrati, borgersamlinger og hvordan kommunerne skal genaktivere samfundskontrakten med borgerne, hvis vi skal have flere med i fremtidens velfærdsløsninger. Danske Kommuner skriver bl.a.
I Danmark kan vi bryste os af, at vores demokrati er over 150 år gammelt. Men nye bekymrende tendenser skaber behov for nye demokratiske løsninger, og det gælder om i højere grad at aktivere borgere. Svaret på alt er os alle sammen, lyder det fra Zakia Elvang, demokratirådgiver i We Do Democracy.
Vi skal passe på med at tage demokratiet for givet og tro, at de løsninger, som blev udviklet for over 150 år siden, da Danmark indførte demokrati, alle stadig er lige gode.
Det mener Zakia Elvang, partner og demokratirådgiver i We Do Democracy. Budskabet leverede hun på Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg fredag.
For der er flere tegn på, at vi er nødt til at aktivere og gentænke demokratiet. Færre og færre borgere er medlemmer af politiske partier og organisationer, der opstår ekkokamre og øget polarisering, mistillid mellem borgere og politikere, en følelse af pessimisme blandt borgerne og en oplevelse af, at det alligevel ikke nytter noget. Og så er der en tendens til, at vi ofte laver kortsigtede og ringe politiske løsninger på svære problemer.
Demokratiet er blevet en slap muskel, som skal aktiveres igen. Der er brug for, at vi går fra systemløsning til meget tidligt at involvere nogen i problemløsningen. Og vi skal gå fra at tænke borgere som en risiko, der skal håndteres, til en ressource, der skal aktiveres, sagde Zakia Elvang.
Ifølge demokratirådgiveren oplever verden lige nu en regulær bølge af borgerting og borgersamlinger, og Zakia Elvang advokerede for, hvorfor det er en god idé med lige netop den model.
Vi tror på, at der er nogle af de rigtig svære problemstillinger, vi ikke kommer vi til at kunne løse alene. Der er brug for den kollektive intelligens. Svaret på alt er os alle sammen, sagde Zakia Elvang.
Forskellen mellem et traditionelt borgermøde og et borgerting eller en borgersamling er blandt andet, at et borgerting eller en borgersamling består af et repræsentativt udsnit af borgere i en kommune, som er valgt ved lodtrækning. De har en klar ramme, et mandat og fungerer som rådgivende organ for kommunalbestyrelsen.
Når man inviterer til borgermøder, er der en tendens til, at dem, der kommer, enten er meget entusiastiske eller meget vrede og frustrerede over noget. Men hvordan aktiverer vi de andre? De helt almindelige børnefamilier, som ikke er helt så meget oppe på naglerne?, sagde Zakia Elvang og fortsatte:
Ved borgersamlinger oplever vi, at der kommer nogle meget modige og visionære politiske anbefalinger ud af det. Det gør der, fordi de borgere, der er med, ikke er på valg. De kan sige, hvad de vil. Samtidig ser vi nogle meget balancerede anbefalinger, som er drevet af borgernes behov, og det skaber nogle meget langsigtede løsninger.
En ny kvalitet ind i demokratiet
I både Greve og Odense har man haft stor succes med at involvere borgerne. I Odense gennem det store involveringsprojekt ”Velfærdens Fundament”, som blev startet, da Odense Kommune skulle renovere sine skoler og havde sat en halv milliard kroner af til formålet.
Vores ambition har været at prøve at få borgerne ind i samtalen om udviklingen af den lokale velfærd, og alle områder i Odense har nu en lokal velfærdsaftale. Vi ville gerne lukke lokalsamfundet ind, og i stedet for at spørge byggefolkene til råds, da vi skulle renovere vores skoler, spurgte vi borgerne, fortalte Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) om projektet.
I Greve har kommunen fået 26 anbefalinger ud af en klimaborgersamling, og Greve har også netop lanceret en velfærdsborgersamling.
Dem har vi taget til os, når vi har lavet visioner og strategier for byrådet. Vi arbejder målrettet med det, og jeg oplever også, at en stor del af borgerne har taget det til sig. Det, synes jeg ikke, jeg har oplevet før. Politik er blevet meget ”dem og os”, men her er borgerne meget bevidste om, at de også skal bidrage, for vi kan ikke løse klimaudfordringerne alene, sagde borgmester Pernille Beckmann (V), der dog er spændt på, hvad der sker, når kommunen tager hul på en sværere dagsorden som velfærden.
Vi er under massivt pres på velfærden, og vi må erkende, at der ikke rigtig er nogen, der hjælper os med at forventningsafstemme med borgerne. Det må vi gøre selv, og derfor er tanken at klæde borgerne på til, hvordan vi prioriterer, og hvad vi er nødt til at skære ned på. De skal hjælpe os med at finde ud af, hvad velfærd skal være i 2024.
Ifølge Peter Rahbæk Juel er det sundt at holde den demokratiske samtale i gang og lave nogle nye rammer om demokratiet.
– Man skal ikke undervurdere værdien af, at vi vender os mod hinanden. Vi får en helt anden samtale og kvalitet ind i demokratiet, sagde han.
Og skal man som kommune lykkes med det, er det vigtigt at have klare ambitioner og lyst til at involvere borgerne, påpeger Zakia Elvang.
Man skal være klar over, at demokrati ikke er noget, man leger. Hvis der ikke er en reel intention og en oprigtig interesse i at få noget ud af borgerne, så skal man lade være at gøre det. Så skaber det den modsatte effekt og ender med at skabe mindre tillid til systemet. Men kan man involvere borgerne, når man har et alvorligt problem, som er meget dilemmafyldt, kan man få meget ud af at åbne samtalen op. Man skal ikke vente på rapporter fra eksperter eller gå i tænkeklub, lød det.